Perspektivering

Perspektivering.

Den film jeg har valgt at at perspektiver "samlignende" intet med er døde poeter klub.

Døde poters klub skal forestille at foregå i 1959, men den er lavet 1989. Det foregår på en drengekostskole. Det der sker er at der er nogle drenge ( Neil, todd, knox, Charlie. Charlie siger at han gerne vil kaldes Nuwanda. Der er også flere drenge). De syntes at det er uretfærdigt at deres forældre skal bestemme det hele. På et tidspunkt for de en ny lære som hedder John Keating. I deres timer med ham gør han hvad der ligesom passer ham, han siger for eksempelt til drengene at de bare skal rive et par sidder af deres bog ud da han syndes at det er noget pjat. Mr. Keating er heller ikke så seriøs. Drengene finder så en bog hvor der står døde poeters klub på. Inde i bogen står der nogle medlemmer af klubbe inklusiv mr. Keating. Mr. Keating siger så til drengene at de bare skal rive siden ud. De tager så ud om natten og går ud i skoven og lader som om at de er i døde poeters klub. Neil som er hoved personen vil gerne være skuespiller men det må han ikke for hans far så til sidst ender han med at lave selvmord.
John Keating er den der sætter det gang for drengene og i bogen er det Pierre Anthon.
John Keating og Pierre Anthon minder lidt om hendanden på den måde at de ikke er helt normale. Mr. Keating overholder ikke helt reglerne i skolen, og Pierre Anthon er anderledes ligesom mr. Keating. Pierre Anthon overholder egentligt heller ikke reglerne i skole da man ikke bare må gå ud af skolen. I bogen bliver gruppen bare sur fordi at de ved jo godt at Pierre Anthon har ret, men i filmen bliver drengene inspireret af mr. Keating.
I filmen er det en gruppe som beslutter sig for at gøre noget de ikke må det samme i bogen.