jeg syntes at bogen var spændende da der hele tiden kom nye ting på dyngen, så det var sjovt at se hvad de fandt på at hinanden skulle ligge på dyngen. i starten var det rigtigt forvirret med alle navnene og alt det på dyngen men med tiden blev nemmere at finde rundt i det. Det er lidt underligt fordi at historien kunne jo egentligt god være realistisk, men alligevel ikke. Det ville være lidt underligt hvis der var en dreng far klassen der bare droppede ud af skolen og så satte sig op i et blommetræ, det tror jeg ikke lige man må i virkeligheden. Det ville også være rimeligt klamt hvis man skar sin finger af eller tog sin lillebrors kiste op bare for at lægge det på en dynge af betydning. Så historien sætter ihvertfald nogle tanker igang fordi at den er så forivrende så kommer man til at tænke på det.